Opgaven var en overskuelig annonce med kupon for to selvstændige butikker, der gik sammen om et Mors dag-tilbud: blomster og rundstykker eller chokolade og rundstykker. Begge butikkers logoer skulle med.
Professionelle billeder gør en forskel
Annoncørerne tilbød selv at tage billeder i butikken. Her er vi på vagt. Mobiltelefoner har gode kameraer i dag, men de kan ikke måle sig med en fotograf med spejlreflekskamera – hverken i farvedybde, skarphed eller evnen til at sætte lyset rigtigt.
Vi hentede derfor billederne i en dansk billedbase, hvor vi har abonnement: Bee-Line.dk. Her fandt vi et billede af en mor med sine børn og en buket og et billede af blandede rundstykker. Danske billedbaser rammer ofte den rette stemning bedre end de store amerikanske.
Et enkelt budskab virker bedst
Det skulle stå klart, at tilbuddet gjaldt i to butikker, og at kuponen kunne afleveres i begge. Ofte skal vi skille vigtig information fra det, der kan undværes. En annonce med for meget information bliver uoverskuelig, og så springer læseren den over. Jo enklere budskabet er, jo større er chancen for succes.


